 |
Seneste bøger fra Landbohistorisk Selskab
|
 |
Lykkens smedje?
Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850
af Asbjørn Romvig Thomsen
Landbohistorisk Selskab 2011
Løssalg: kr. 278,- Bogklub: kr. 198,-
Bogens centrale spørgsmål er, hvordan landbobefolkningen forholdt sig til den forandrede sociale virkelighed, hvor befolkningsstigningen og moderniseringen gjorde kampen om ressourcerne stadig mere indædt. Jord blev en mangelvare og mange blev udsat for social tilbagegang. Ved at undersøge en specifik lokalitet er det lykkedes forfatteren at få defineret en række forskellige faktorer, der havde indflydelse på, hvem der klarede sig og hvem der ikke klarede sig – og hvorfor.
Et af bogens hovedresultater er, at den kan afvise, at samfundets modernisering automatisk førte til, at den enkeltes familiebaggrund blev af mindre vigtighed for, hvordan vedkommende klarede sig – altså at liberaliseringen førte til, at enhver blev sin egen lykkes smed. Det var ikke tilfældet, tværtimod: da godsejeren gled ud af billedet som autoritet og ressourcefordeler, trådte familien i stedet til. Nu blev det nødvendigt at komme fra en familie med ressourcer, hvis man selv ville have del i ressourcerne.
|
| |
|
 |
I pest, blodsot og andre smitsomme sygers tid
Epidemien 1659-60 i et komparativt perspektiv
af Mette Dahl Hansen
Landbohistorisk Selskab 2011
Løssalg: kr. 148,- Bogklub: kr. 118,-
Forfatteren Aksel Lassen beskrev for et halvt århundrede siden epidemien 1659-60 som en "folkedød uden lige i Danmarks historie", forårsaget af plettyfus og spredt af allierede tropper. Men kan kildematerialet bære disse påstande? Med udgangspunkt i kirkebøger og andet kildemateriale forsøger denne bog for første gang at se epidemierne 1659-60 i et komparativt perspektiv og stille spørgsmålstegn ved det, der hidtil har været betragtet som historiske fakta. Dermed kaster den afgørende nyt lys over en epidemi, der i hvert fald i de hårdets ramte egne hører til de mest dramatiske, vi kender.
|
| |
|
 |
Rasmus Stæhrs Dagbog
Indblik i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans dagbog fra Farø 1801-1854
af Klavs Espen Gruno
Landbohistorisk Selskab 2010
Løssalg: kr. 185,- Bogklub: kr. 150,-
Dagbogen fra Farø 1801 til 1854 er ført af Rasmus Stæhr Hendriksen, der tidligere var skipper og født på Bågø. I 1797 giftede han sig til den nordligste af de to gårde på Farø, mellem Sydøstsjælland, Bogø og Falster. Her førte han en omhyggelig dagbog over alle arbejdere på gården, ude i marken, med afgrøderne og dyrene, såvel som inde på gården, i huggehuset og ved byggearbejder samt arbejdet på de tilkøbte jorder på Bogø. Han omtaler sit beskedne fiskeri og særlig alle hans leveringer af forskellige varer til nærområdet og salg til opankrede skibe. Alle familiebegivenheder er omtalt samt hans ud- og indlån af penge samt varebytte.
To år af dagbogen 1803 og 1822 er helt udskrevet og bringes med flere bilag, således at man kan følge ham og familien samt de mange tjenestefolk og andre hjælpere gennem årene.
Klavs Espen Gruno har samtidig grundigt behandlet mange af de forhold dagbogen omtaler og med inddragelse af materiale fra hele den omfattende dagbog. Man får her et meget godt og grundigt indblik i denne spændende og foretagsomme øbondes liv og virke.
|
| |
|
 |
Det øvrige vi nyde
Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet
af Peder Dam
Landbohistorisk Selskab 2010
Løssalg: kr. 248,- Bogklub: kr. 188,-
Med denne bog leveres for første gang en samlet landsdækkende analyse af landgilden, som den var i 1660'erne. For knap 60.000 gårde er det registreret, hvad de skulle af med af forskellige produkter som afgifter til godsejerne. Fordelingen heraf præsenteres blandt andet i form af en lang række kort, som viser markante regionale mønstre.
De regionale variationer af landgilden kobles til en række andre store forhold. Centralt står de store landskabsvariationer ved jordbund, terræn og arealanvendelse, der medvirkede til en egnsmæssig specialisering inden for landbruget - og dermed også til hvilke varer, som bønderne kunne yde landgilde i. Men landgilden var ikke kun en direkte afspejling af produktion. Også forskellige godsejeres ønske om at få landgilden i bestemte varer, der var særligt egnet til eksport, og bøndernes eget behov for at beholde bestemte varer til husholdningen samt til næste års produktion spillede ind.
|
| |
|
|
Flere bøger
|
|
 |