Seneste bøger fra Landbohistorisk Selskab

Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009
Løssalg:  kr. 325,-
Bogklub:  kr. 280,-

Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været opbevaret på herregården Bidstrup. To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse. Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. Til den nyanlagte haves beplantning blev indforskrevet træer fra København, Lübeck og andre jyske herregårde. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjeneste-ydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.

Landbohistorisk Selskab 2009
Løssalg:  kr. 178,-
Bogklub:  kr. 138,-

I senmiddelalderen var kun et mindretal af de danske bønder selvejere. Deres vilkår først i 1500-tallet var på en række punkter ikke så forskellige fra kongelige fæstebønders, men alligevel var der en række særtræk ved selvejerbønderne. Mange af dem betalte en vifte af afgifter, som var anderledes end fæstebønders, og de indgik ofte i særlige administrative enheder. De må i høj grad opfattes som spor af ældre forhold. Denne bog analyserer selvejets udbredelse, selvejernes afgifter og den administrative organisering af dem først i 1500-tallet for en række områder langs den danske Østersøkyst. Undersøgelsen dækker dels øerne Lolland, Falster, Møn, Langeland og Tåsinge, dels det østlige Sønderjylland fra Kolding Fjord i nord til Flensborg Fjord i syd. Med udgangspunkt i forholdet først i 1500-tallet trækkes tråde tilbage til 1200-tallets militære organisering, ledingen. Selvejerne havde utvivlsomt en central plads heri, men det har været stærkt omdiskuteret, nøjagtig hvilken rolle de spillede, og hvordan ledingen var organiseret. Denne bog søger at give nye svar på en række af disse spørgsmål. Den argumenterer for, at man endnu i 1500-tallet kunne finde en række spor af en ledingsorganisation bygget på selvejerbønder fra en gang i 1200-tallet.

Landbohistorisk Selskab og Museet på Sønderskov 2008
Løssalg:  kr. 224,-
Bogklub:  kr. 188,-

I 1800-tallet forandrede mejeribruget sig voldsomt. Det gik fra at være en hjemmeproduktion til at blive en industriel produktion; et erhverv, som krævede såvel en teoretisk som praktisk uddannelse. Samtidig gik mejeribruget fra at være et arbejde for kvinder til at blive et erhverv for mænd. I 1887 oprettedes den første teoretiske mejeriskole her i landet. Den kom til at ligge på en fri landbrugsskole. Den praktiske uddannelse gav mejeribruget store problemer. Først i 1918 blev mejeribruget enig om at oprette en lærlingeuddannelse. Det blev en fri uddannelse i erhvervets eget regi. Strukturforandringerne efter 2. verdenskrig påvirkede også uddannelsen, som løbende måtte tilpasses de ændrede produktionsrammer. I 1972 gik mejeribruget ind i en EFG-forsøgsordning.

Landbohistorisk Selskab 2008
Løssalg:  kr. 198,-
Bogklub:  kr. 148,-

I en verden, hvor madens kvalitet, kemien i vor dagligdag, klimaforandringer og miljø kontinuerligt er på forsiden af såvel aviser som folks nethinder, giver denne bog en enestående information om den danske økologiske bevægelses rødder, udvikling og udfordringer fra 1970’erne til 2001. Bogen er baseret på forfatterens Ph.d. afhandling om samme emne inden for historiefaget. Den udforsker hvilke personer, overbevisninger og grupperinger, der over tid er blevet flettet sammen og har dannet det patchworktæppe, som i dag kan benævnes den økologiske bevægelse. På baggrund af et væld af kilder gengiver forfatteren her, hvordan den alternative jordbrugsbevægelse har haft og har til formål at vise verden, at det er muligt at dyrke livgivende fødevarer udfra et helhedsprincip, der tilgodeser både mennesker og natur. Samtidig afdækker bogens kapitler, hvordan den klassiske kamp mellem magt og indflydelse versus vedligeholdelse af idealer og kerne op gennem 1980’erne og 1990’erne var en stadig udfordring for økologerne. Som det også har været for andre sociale bevægelser før den. Det afsløres dog også, at denne kamp langt fra blev tabt, og at økologien i dag har genfundet sin kerne og vedbliver med at kæmpe for en plads i samfundet. Afslutningsvis trækker forfatteren nogle perspektiver ud i fremtiden, der lægger op til debat om landbrug, kemi og magt også i fremtidens verden. Bogen er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med kultur, miljø og landbrug eller som er interesseret i at vide mere om økologiens historiske rødder.