Seneste bøger fra Landbohistorisk Selskab

Landbohistorisk Selskab 2013
Løssalg:  kr. 168,-
Bogklub:  kr. 120,-

Da Aalborghus lens jordebog blev skrevet i året 1562, skete det på det da forholdsvis nye Aalborghus Slot. Herfra administrerede lensmanden på kronens vegne fæstegårdene i lenet, der var en vigtig indtægtskilde for kongen. Lenet bestod af 10 herreder nord og syd for Limfjorden med i alt ca. 1300 gårde. Lensmanden opkrævede bøndernes fæsteafgifter i form af korn smør, penge m.v., og hver enkelt gårds afgifter samt fæsternes navne er nøje anført. I denne udgivelse er jordebogen afskrevet side for side svarende til originalen, ca. 400 sider, og indeholder herudover analyser af de forskellige fæsteafgifter og det tryk, de udgjorde på bønderne. Et særligt afsnit afslører, hvad der var af gamle selvejergårde, og bl.a. hvor meget selvejerne blev straffet for at have støttet Skipper Clement i Grevens Fejde i 1534. Aalborghus lens jordebog 1562 giver også et godt indblik i lensadministration og bøndernes vilkår, men desuden i personal- og lokalhistorie i en tid, der ligger langt før kirkebøger og folketællinger.

Wormianum og Landbohistorisk Selskab 2012
Løssalg:  kr. 335,-
Bogklub:  kr. 290,-

Bogen beskriver hele herregårdens vidtfavnende historie. Her følges det farverige renæssanceliv for den driftige bygherre Holger Rosenkrantz og hans frue Karen Gyldenstierne, og nye oplysninger dokumenterer Christian IV’s detroniserede hustru, Kirsten Munks liv som godsejer på Boller. Bogen beskriver også hverdagslivet for godsets mange beboere, ansatte og fæstere. Deres arbejde for herskabet i Bollers have, marker, møller og skove følges tæt, ligesom de celebre besøg af Frederik II, Christian IV, Frederik IV og Christian VIII. Bollers nyeste historie med husmandsudstykning, hvilehjem og demensplejehjem i fornemme kulturhistoriske rammer afrunder bogen. Bogen har et fyldigt navneregister og de mange års godshistorie er illustreret med 360 billeder.

Landbohistorisk Selskab 2012
Løssalg:  kr. 278,-
Bogklub:  kr. 198,-

I tiden mellem 1454 og 1475 var medlemmer af den højadelige slægt Rosenkrantz deltagere i adskillige blodige fejder, som blev udkæmpet i det østlige Jylland. En af fejderne var mod selveste biskoppen af Århus, Jens Iversen, en anden mod den i eftertiden berygtede adelsmand Lage Brok. Denne bog fortæller historien om disse to og en række andre fejder og konflikter i Christian 1.s regeringstid (1448-1481). Den analyserer fejdernes sammenhæng med tidens politiske udvikling, ikke mindst kampene om den nordiske union, samt fejdernes konsekvenser for magtforhold i hele samfundet fra top til bund. Bogen dementerer klart tidligere historiskrivnings negative karakteristik af Lage Brok og positive vurdering af Rosenkrantzerne. Det påvises, at Rosenkrantzernes og andre kongetro slægters fejder bl.a. var stedfortræderfejder for kongen mod oppositionen indenfor adel og kirke. Nok havde fejderne deres udspring i lokale godsstridigheder, men deres omfang og varighed kan vanskeligt forklares uden at inddrage uenigheder om både kirke- og unionspolitikken. Bogen – der er en revideret Ph.D.-afhandling – bygger på en nøje gennemgang af overleverede kilder fra Danmarks senmiddelalder, men inddrager også andre forskeres bud på, hvordan før-moderne fejder skal forstås.

Landbohistorisk Selskab 2011
Løssalg:  kr. 278,-
Bogklub:  kr. 198,-

Bogens centrale spørgsmål er, hvordan landbobefolkningen forholdt sig til den forandrede sociale virkelighed, hvor befolkningsstigningen og moderniseringen gjorde kampen om ressourcerne stadig mere indædt. Jord blev en mangelvare og mange blev udsat for social tilbagegang. Ved at undersøge en specifik lokalitet er det lykkedes forfatteren at få defineret en række forskellige faktorer, der havde indflydelse på, hvem der klarede sig og hvem der ikke klarede sig – og hvorfor. Et af bogens hovedresultater er, at den kan afvise, at samfundets modernisering automatisk førte til, at den enkeltes familiebaggrund blev af mindre vigtighed for, hvordan vedkommende klarede sig – altså at liberaliseringen førte til, at enhver blev sin egen lykkes smed. Det var ikke tilfældet, tværtimod: da godsejeren gled ud af billedet som autoritet og ressourcefordeler, trådte familien i stedet til. Nu blev det nødvendigt at komme fra en familie med ressourcer, hvis man selv ville have del i ressourcerne.