Seneste bøger fra Landbohistorisk Selskab

Landbohistorisk Selskab 2010
Løssalg:  kr. 248,-
Bogklub:  kr. 188,-

Med denne bog leveres for første gang en samlet landsdækkende analyse af landgilden, som den var i 1660'erne. For knap 60.000 gårde er det registreret, hvad de skulle af med af forskellige produkter som afgifter til godsejerne. Fordelingen heraf præsenteres blandt andet i form af en lang række kort, som viser markante regionale mønstre. De regionale variationer af landgilden kobles til en række andre store forhold. Centralt står de store landskabsvariationer ved jordbund, terræn og arealanvendelse, der medvirkede til en egnsmæssig specialisering inden for landbruget - og dermed også til hvilke varer, som bønderne kunne yde landgilde i. Men landgilden var ikke kun en direkte afspejling af produktion. Også forskellige godsejeres ønske om at få landgilden i bestemte varer, der var særligt egnet til eksport, og bøndernes eget behov for at beholde bestemte varer til husholdningen samt til næste års produktion spillede ind.

eget forlag og Landbohistorisk Selskab 2010
Løssalg:  kr. 178,-
Bogklub:  kr. 148,-

I denne erindringsbog fortæller forfatteren om sit arbejde i landbrugets organisationer, hvor han har arbejdet under 7 formænd og forhandlet med 8 statsministre og 12 landbrugsministre. Hovedvægten ligger på hans personlige oplevelse af, hvordan landbrugspolitikken blev udformet, og hvilken rolle landbrugsorganisationerne spillede i det. Skovbæk beretter bl.a. om forhandlinger om støtte til at afbøde udelukkelsen fra EF i 60’erne og gældskrisen i 80’erne, men også om det miljøpolitiske stormvejr, landbruget oplevede i 1980’erne og om EF’s landbrugsreformer. Fra landbrugsorganisationernes egen verden hører vi bl.a. om rækken af formænd, han har arbejdet under, stridigheder med landbrugsrådet og landbokvindernes kamp for indflydelse i foreningerne.

Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009
Løssalg:  kr. 325,-
Bogklub:  kr. 280,-

Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været opbevaret på herregården Bidstrup. To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse. Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. Til den nyanlagte haves beplantning blev indforskrevet træer fra København, Lübeck og andre jyske herregårde. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjeneste-ydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.

Landbohistorisk Selskab 2009
Løssalg:  kr. 178,-
Bogklub:  kr. 138,-

I senmiddelalderen var kun et mindretal af de danske bønder selvejere. Deres vilkår først i 1500-tallet var på en række punkter ikke så forskellige fra kongelige fæstebønders, men alligevel var der en række særtræk ved selvejerbønderne. Mange af dem betalte en vifte af afgifter, som var anderledes end fæstebønders, og de indgik ofte i særlige administrative enheder. De må i høj grad opfattes som spor af ældre forhold. Denne bog analyserer selvejets udbredelse, selvejernes afgifter og den administrative organisering af dem først i 1500-tallet for en række områder langs den danske Østersøkyst. Undersøgelsen dækker dels øerne Lolland, Falster, Møn, Langeland og Tåsinge, dels det østlige Sønderjylland fra Kolding Fjord i nord til Flensborg Fjord i syd. Med udgangspunkt i forholdet først i 1500-tallet trækkes tråde tilbage til 1200-tallets militære organisering, ledingen. Selvejerne havde utvivlsomt en central plads heri, men det har været stærkt omdiskuteret, nøjagtig hvilken rolle de spillede, og hvordan ledingen var organiseret. Denne bog søger at give nye svar på en række af disse spørgsmål. Den argumenterer for, at man endnu i 1500-tallet kunne finde en række spor af en ledingsorganisation bygget på selvejerbønder fra en gang i 1200-tallet.